4 gode råd til dig, der er i tvivl om, hvad du skal have på til jul

Du kender det… Det er december, og du er allerede i panik over, hvad du skal have på til juleaften. Når dagen oprinder, er du stadig i tvivl, og det resulterer i en hektisk dag med tøjkrise, inden du smutter ud ad døren. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for her får du fire gode råd til, hvordan du vælger det perfekte outfit til juleaften.

1: Det behøver ikke at være for klassisk

Selvom det er jul, og du garanteret gerne vil have fint tøj på, så er det ikke nogen nødvendighed. I princippet er det helt op til dig selv, hvad du vil have på, da du blot skal fejre juleaften med familien. Derfor bør du ikke gå i panik, men i stedet vælge det tøj, som du synes er komfortabelt at have på.

Du kan eksempelvis vælge en hyggelig juletrøje, som med garanti vil bringe smil frem hos de familiemedlemmer, der deltager i julemiddagen. Det er dog ikke ensbetydende med, at dit tøj nødvendigvis skal stråle af jul. Du kan sagtens tage dit almindelige hverdagstøj på, selvom det nu engang er sjovere, hvis der er gjort lidt ud af det.

2: Smykker gør hele forskellen

Hvis du er i tøjkrise, fordi du har deltaget i mange forskellige julefrokost med venner og veninder, arbejdspladsen og familien op til jul, så bør du huske dig selv på, at det ikke gør noget, at du har det samme tøj på. Faktisk kan et outfit ændre fuldstændigt karakter, hvis du bare tilføjer et par smykker til det. Du kan eksempelvis købe øreringe på Pilgrim.dk.

3: Tøjet skal kunne give sig

Det er dumt at vælge for tætsiddende tøj, når det er juleaften. Husk på, at der ofte er slik og diverse lækkerier, som du kan mæske dig i før, under og efter selve julemiddagen. Julemiddagen er en helt anden sag, for her får du virkelig mulighed for at proppe dig med mad – og så er der risalamande til dessert, hvilket heller ikke får bukserne til at sidde løsere.

4: En nissehue kan redde det kedeligste outfit

Hvis du beslutter dig for at tage dit almindelige tøj på, så kan du altid redde det med en nissehue eller et nisseskæg. Samtidig vil det være sjovt for de øvrige deltagere, fordi der er noget komisk i at klæde sig i sit hverdagstøj og så pynte det med et nisseskæg. En redning, der kan få smilene frem, er altid en god redning.